Medvirkende i Pulp Fiction

Pulp Fiction fra 1994 er en af de mest ikoniske film i moderne filmhistorie. Instrueret af Quentin Tarantino forvandlede denne film hele Hollywood og viste, at independent-film kunne blive mainstream succes. Det er en vild, voldsom og vanvittigt underholdende fortælling om gangstere, boksere og desperate tyve i Los Angeles’ underverden.

Det særlige ved Pulp Fiction er ikke bare historien – det er måden, den fortælles på. Tarantino klipper fortællingen i stykker og serverer den i en ikke-kronologisk rækkefølge, der gør hver scene uforudsigelig. Men hvad der virkelig løfter filmen til mesterværk-status, er skuespillerne. John Travolta fik sin karriere genoplivet, Samuel L. Jackson leverede en Oscar-nomineret præstation, Uma Thurman blev en actionheltinde, og Bruce Willis viste, at han var meget mere end bare en action-stjerne. Sammen skabte de noget helt unikt.

Læs også artiklen medvirkende i Inglourious Basterds

Medvirkende i Pulp Fiction – Hovedrollerne

Skuespillerne i Pulp Fiction er kernen i filmens succes. Tarantino skrev rollerne med specifikke skuespillere i tankerne, og castet blev den perfekte blanding af etablerede navne og kommende talenter.

Hovedskuespillerne og deres roller

• John Travolta som Vincent Vega – Lejemorderen med en forkærlighed for stoffer og filosofiske samtaler
• Samuel L. Jackson som Jules Winnfield – Vincents partner, en bibelciterende gangster med samvittighed
• Uma Thurman som Mia Wallace – Gangsterbossens kone, mystisk og farlig
• Bruce Willis som Butch Coolidge – Bokser der nægter at tabe en kamp som aftalt
• Harvey Keitel som Winston Wolf – Problemløseren der rydder op i andres rod
• Tim Roth som Pumpkin/Ringo – Nervøs restaurantrøver
• Amanda Plummer som Honey Bunny/Yolanda – Ringos kæreste og partner in crime
• Maria de Medeiros som Fabienne – Butchs franske kæreste
• Ving Rhames som Marsellus Wallace – Den frygtindgydende gangsterboss
• Eric Stoltz som Lance – Vinces stofleverandør
• Rosanna Arquette som Jody – Lances kone med piercinger overalt
• Christopher Walken som Kaptajn Koons – Leverer Butchs faders ur i en mindeværdig monolog
• Quentin Tarantino som Jimmie – Jules’ ven hvis hus bruges til opvask

De bærende præstationer

John Travolta som Vincent Vega blev comebacket der ændrede hans karriere. I 1994 var Travolta nærmest glemt af Hollywood, men Tarantino troede på ham. Vincents cool adfærd, de ikoniske dansescener med Mia Wallace, og hans sørgelige endeligt blev definierende øjeblikke i 90’ernes film.

Samuel L. Jackson leverede karrierens bedste præstation som Jules Winnfield. Hans berømte Ezekiel 25:17 monolog før han henretter nogen er blevet et af filmhistoriens mest citerede øjeblikke. Jules’ spirituelle rejse fra kold morder til en mand der søger mening, giver filmen dens følelsesmæssige dybde.

Uma Thurman skabte en femme fatale for 90’erne. Mia Wallace er sofistikeret, farlig og sårbar på samme tid. Scenen hvor Vincent må genoplive hende efter en overdosis er både intens og bizart komisk – præcis som resten af filmen.

Bruce Willis spillede Butch Coolidge med en hårdkogt ydre og et overraskende følsomt indre. Hans flugt fra gangstere bliver til noget meget mere surrealistisk og foruroligende, når han vender tilbage for at redde sin fjende.

Læs også artiklen medvirkende i Kill Bill Volume 1

De medvirkende i birollerne

Selv de mindste roller i Pulp Fiction er uforglemmelige takket være perfekt casting.

Harvey Keitel stjæler sine scener som Winston Wolf, den professionelle problemløser der ankommer i dress klokken 8 om morgenen for at rydde op efter et mord. Hans rolige autoritet og no-nonsense attitude gør ham til en fan-favorit.

Christopher Walken har kun én scene, men den er uforglemmelig. Hans monolog om uret der blev skjult under krigsfangenskab er både rørende, komisk og dybt underlig – alt det Tarantino elsker.

Tim Roth og Amanda Plummer åbner og lukker filmen som Pumpkin og Honey Bunny, de to småkriminelle hvis restaurantrøveri går anderledes end planlagt. Deres nervøse energi sætter tonen for hele filmen.

Læs også artiklen medvirkende i The Irishman

Pulp Fictions betydning – Dengang og nu

Da Pulp Fiction havde premiere i 1994, var det ikke bare en film – det var en kulturel begivenhed. Filmen vandt Guldpalmen i Cannes, tjente 213 millioner dollars på et budget på kun 8 millioner, og Tarantino blev overnight verdens hotteste instruktør.

Men hvorfor var den så vigtig? Fordi Pulp Fiction ændrede reglerne. Pludselig var det okay at fortælle historier ikke-lineært. Pludselig kunne dialog være lige så spændende som action. Pludselig kunne independent-film konkurrere med Hollywood-blockbusters. Filmen inspirerede tusindvis af efterligninger gennem 90’erne – nogle gode, de fleste dårlige.

Medvirkende i Pulp Fiction oplevede også karrieremæssige transformationer. Travolta blev relevant igen. Jackson blev en superstjerne. Thurman blev en actionikon. Filmen lancerede karrierer og genoplivede andre.

I dag, 30 år senere, holder Pulp Fiction stadig. Unge seere opdager den konstant på streaming-tjenester. De medvirkende bliver stadig stoppet på gaden og bedt om at citere deres replikker. Filmens indflydelse ses i alt fra tv-serier som Breaking Bad til moderne gangsterfilm.

Den aktuelle relevans handler også om noget andet: Pulp Fiction minder os om, at film kan være smart og populær samtidig. At skuespillere kan løfte selv det vildeste manuskript. At timing, dialog og karakterudvikling betyder mere end eksplosioner og special effects.