Medvirkende i We’Re The Millers

We’re The Millers fra 2013 er en komedie, der tog biografpublikummet med storm. Filmen handler om en småtidsnarkopusher ved navn David Clark, der bliver tvunget til at smugle marihuana fra Mexico til USA. Hans løsning? At danne en falsk familie som camouflage. Det lyder simpelt, men når man sætter fire fremmede mennesker sammen og beder dem om at spille familie, opstår der kaos af den sjoveste slags.

Det er især de medvirkende skuespillere, der løfter denne film fra en almindelig komedie til noget særligt. Jennifer Aniston viser en anden side af sig selv i rollen som stripper, mens Jason Sudeikis leverer en perfekt blanding af sarkasme og hjerte. Emma Roberts og Will Poulter kompletterer ensemblet som de to “teenagere” i den falske familie. Deres kemi på skærmen er ægte, og timingen i dialogerne er spot on. Det er præcis denne kombination af gode skuespillere og et vanvittigt plot, der gør We’re The Millers til en film, man gerne ser igen.

Læs også artiklen medvirkende i Deadpool

Medvirkende i We’re The Millers

Rollebesætningen i We’re The Millers er en blanding af velkendte Hollywood-navne og talentfulde karakterskuespillere. Instruktør Rawson Marshall Thurber havde et skarpt øje for casting, og det betaler sig i hver eneste scene. Her er et komplet overblik over de medvirkende i filmen og deres roller:

Skuespiller	Rollefigur	Beskrivelse
Jason Sudeikis	David Clark	En narkopusher der organiserer hele smuglerturen
Jennifer Aniston	Rose O’Reilly	En stripper der spiller mor i den falske familie
Emma Roberts	Casey Mathis	En ung løber der bliver “datteren”
Will Poulter	Kenny Rossmore	David’s nabo der bliver “sønnen”
Ed Helms	Brad Gurdlinger	David’s narkoboss der tvinger ham til smuglerturen
Nick Offerman	Don Fitzgerald	En DEA-agent de møder på vejen
Kathryn Hahn	Edie Fitzgerald	Don’s kone
Molly Quinn	Melissa Fitzgerald	Don og Edie’s datter
Tomer Sisley	Pablo Chacon	En mexicansk narkohandler
Matthew Willig	One-Eye	En truende figur
Luis Guzmán	Mexican Cop	Mexicansk politibetjent
Thomas Lennon	Rick Nathanson	Birol i filmen
Mark L. Young	Scottie P.	En af David’s kunder
Ken Marino	Todd	Birol

Læs også artiklen medvirkende i The Proposal

Hovedrollerne i filmen

Jason Sudeikis som David Clark er filmens omdrejningspunkt. Sudeikis, kendt fra Saturday Night Live, leverer en præstation der balancerer mellem usympatisk og charmerende. David er en fyr der har levet på kant med loven det meste af sit liv, men som gradvist viser at der faktisk gemmer sig et anstændigt menneske under overfladen.

Jennifer Aniston som Rose O’Reilly var en overraskelse for mange. Aniston, mest kendt for sin rolle i Friends, viste en anden side af sig selv i denne komedie fra 2013. Rose arbejder som stripper under kunstnernavnet “Sarah,” og Aniston kaster sig over rollen med både humor og selvironi. Hendes kemi med resten af castet er fantastisk.

Emma Roberts som Casey Mathis spiller en hjemløs ung pige der bliver en del af den falske familie. Roberts bringer en blanding af sårbarhed og streetsmartness til rollen, der gør Casey til mere end bare en stereotyp teenager.

Will Poulter som Kenny Rossmore stjæler nærmest filmen i flere scener. Den britiske skuespiller var relativt ukendt før We’re The Millers, men hans timing og evne til at spille naiv uden at blive irriterende er imponerende. Kenny er den mest sympatiske karakter i filmen, og Poulter får publikum til både at grine af ham og holde med ham.

Læs også artiklen medvirkende i White Chicks

Birollerne der gør en forskel

Ed Helms, kendt fra The Hangover-trilogien og The Office, spiller Brad Gurdlinger – den narkoboss der sætter hele historien i gang. Helms har en mindre rolle målt i spilletid, men hans karakter er afgørende for plottet.

Nick Offerman og Kathryn Hahn spiller ægteparret Fitzgerald, som Millers-familien møder på en campingplads. Deres characters tilføjer et ekstra lag af komik og absurditet. Offerman, berømt for sin rolle som Ron Swanson i Parks and Recreation, og Hahn leverer begge mindeværdige præstationer.

Tomer Sisley som Pablo Chacon repræsenterer den farlige side af narkohandlen. Den franske skuespiller skaber en villain der både er truende og overraskende karismatisk.

Produktionen bag We’re The Millers

Rawson Marshall Thurber var instruktør på filmen og arbejdede tæt sammen med producer Vincent Newman. Warner Bros stod for distributionen, og filmen blev en kommerciel succes. Med et budget på omkring 37 millioner dollars indtjente filmen over 270 millioner dollars globalt – et imponerende resultat for en komedie.

Manuskriptet blev skrevet af flere forfattere, hvilket faktisk er ret normalt for Hollywood-komedier. Det startede med Bob Fisher og Steve Faber, hvorefter Sean Anders og John Morris kom ind og gjorde deres. Resultatet blev en blanding af situationskomik, karakterhumor og et par overraskende følelsesmæssige øjeblikke.

Filmen blev optaget primært i North Carolina og New Mexico, selvom handlingen foregår på en tur fra Denver til Mexico. Produktionsholdet skabte troværdige lokationer, og selv når man ved at det ikke er de rigtige steder, fungerer illusionen.

Filmens modtagelse og ratings

We’re The Millers fik blandede anmeldelser fra kritikerne, men publikum elskede den. På IMDb har filmen en rating omkring 7.0/10 baseret på hundredtusindvis af stemmer. Det er en solid score for en komedie.

Kritikere påpegede at plottet ikke var specielt originalt, og at nogle af jokesne var forudsigelige. Men de fleste var enige om at det var castet og deres præstationer, der løftede materialet. Jennifer Aniston fik særlig ros for at vise sin komiske timing, mens Will Poulter blev fremhævet som et nyt talent at holde øje med.

Runtime er på cirka 110 minutter, hvilket er passende for en komedie i denne genre. Filmen holder tempoet oppe uden at føles forceret, og der er nok varierende scener til at man ikke kedsommes.

Hvor kan du se We’re The Millers?

Filmen har været tilgængelig på flere streaming-platforme gennem årene. Netflix har haft den i deres katalog i perioder, og den kan også findes på Apple TV og andre tjenester. Tilgængeligheden varierer dog afhængig af region og licensaftaler.

Trailer til filmen viser de bedste komiske øjeblikke uden at afsløre for meget af plottet – en balance der ikke altid lykkes i moderne filmmarkedsføring. Synopsis fremhæver præmissen med den falske familie, og den er tilstrækkelig til at lokke seere til.

Full cast og crew information kan findes på IMDb, hvor man også kan se detaljerede credits for alle involverede i produktionen. Fra skuespillere til producer til crew-medlemmer – alle er dokumenteret.

We’re The Millers i samtiden og i dag

Da We’re The Millers kom i 2013, var vi midt i en guldalder for amerikanske komedier. Filmen ankom på et tidspunkt hvor publikum var sultne efter rå, upoleret humor – noget med bid og kant. Vi havde The Hangover-filmene bag os, Bridesmaids havde bevist at kvinder kunne bære grove komedier, og der var plads til flere film der ikke var bange for at gå over grænsen.

Dengang var idéen med en falsk familie der smugler narko både frisk og lidt grænseoverskridende. Filmen reflekterede samtidens fascination af antihelten – karakterer der ikke er perfekte, men som vi alligevel holder med. David Clark er ikke en god fyr fra starten, men vi følger hans rejse mod at blive et bedre menneske.

I dag, over ti år senere, står We’re The Millers stadig som et solidt eksempel på 2010’ernes komediestil. Men samtidskonteksten har ændret sig. Debatten om narkopolitik er blevet mere nuanceret, og det der føltes edgy i 2013 opleves anderledes nu. Nogle jokes ville måske ikke blive skrevet på samme måde i dag.

Alligevel har filmen holdt sig relevant. Den dukker stadig op på streamingtjenester, folk citerer den på sociale medier, og især Will Poulters “you guys are getting paid?”-meme er blevet et fast inventar på internettet. Det siger noget om filmens varighed at den kan generere kulturelle references der lever videre.

Familiestrukturen i filmen – selvom den er falsk – rammer noget universelt. I en tid hvor traditionelle familieformer bliver udfordret og omdefineret, fortæller We’re The Millers faktisk en historie om at familie er dem man vælger, ikke nødvendigvis dem man er født med. Den observation føles måske endnu mere relevant nu end den gjorde dengang.